Spring til hovedindhold
Laravel
Laravel
Softwareudvikler til DevOps miljø - DTU Bibliotek
Danmarks Tekniske Universitet • Kongens Lyngby, Capital Region of Denmark, Denmark
Jobinformation
Titel

Softwareudvikler til DevOps miljø - DTU Bibliotek

Lokation

Kongens Lyngby, Capital Region of Denmark, Denmark

Opslået Dato

Dec 18, 2025

Påkrævede Færdigheder
Full Time
Programmeringssprog
2 sprog
Frameworks & Biblioteker
1 frameworks
Databaser & Datalagring
1 databaser
Udviklingsværktøjer & Infrastruktur
4 værktøjer
Færdigheder & Teknologier
Debian linux
1 færdigheder
Total: 9 krav listet (2 sprog, 1 frameworks, 1 databaser, 4 værktøjer, 1 andre færdigheder)
Lokation
Virksomhedsinformation
Danmarks Tekniske Universitet logo
Danmarks Tekniske Universitet

Videregående uddannelse på universitetsniveau

CVR-nummer: 30060946
Medarbejdere: 7,785
Status:
Aktiv
Branche: Videregående uddannelse på universitetsniveau
Type:
ØVR
Øvrige virksomhedsformer
Grundlagt: January 1, 2001
Beskyttet:
Ja
Adresse:
Anker Engelunds Vej 101
2800 Kongens Lyngby
Telefon: 45252525
Fax: 45881799
Sidst opdateret: for 1 måned siden
Jobvurdering
Job Ikke Vurderet Endnu

Dette job er ikke blevet analyseret af vores AI-vurderingssystem. Klik på knappen nedenfor for at få en AI-drevet match score baseret på dine præferencer.

Ansøgning
Ansøgning (Dansk)
Generer Ansøgning

Brug avanceret AI (GPT-4o) til at generere en personaliseret ansøgning på dansk til denne jobansøgning. Brevet vil være skræddersyet til din profil, de specifikke jobkrav og omfattende virksomhedsinformation for maksimal effekt.

Jobbeskrivelse

Job Description

DTU Bibliotek søger en softwareudvikler til at hjælpe indsatsen for løbende at optimere og fremtidssikre bibliotekets digitale tilbud til DTU’s forskere og studerende.

Om Jobbet

Du vil blive en del af gruppen, der udvikler og vedligeholder det digitale bibliotek, DTU Findit. Her benytter vi primært Ruby on Rails og Java-frameworket Quarkus. Du vil få mulighed for at dykke ned i alle dele af processen fra udvikling til drift, da vi selv står for at holde servere, applikationer osv. kørende. Vi har en systemadministrator, som tager sig af det helt grundlæggende, men vi giver alle en hånd med, når der skal defineres nye servere i Ansible, når en database skal opdateres osv. Dine opgaver kan være UI-udvikling og design eller backend udvikling afhængigt af din profil.

Som mange andre er vi godt i gang med at se på mulighederne ved AI, og her vil du også få mulighed for at komme dybt ned i teknologien, da vi selv hoster udvalgte AI-modeller.

Vi arbejder bl.a. med følgende teknologier

Ruby on Rails

Java / Quarkus

PostgreSQL

Solr

Docker

Ansible

Git / GitLab

Debian Linux

Det forventer vi af dig

Du er bekendt med og kan begå dig i et Debian Linux-miljø.

Du er nysgerrig og åben for at lære nyt.

Du er omhyggelig, ansvarsfuld og kan både arbejde selvstændigt og i grupper.

Du mestrer et eller flere programmeringssprog. Det er en fordel, hvis du kender til et eller flere af dem vi også bruger.

Du er teamplayer og vil bidrage til teamet både fagligt og socialt

Du er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.

Om teamet

Vi er 18 ansatte i et team som er en integreret del af DTU Bibliotek. Teamet består af en leder, systembibliotekarer/projektledere, udviklere, bibliotekarer og en systemadministrator. På software-siden består hovedopgaven i at hente metadataposter (over 400 millioner) for videnskabelige artikler hjem fra et større antal forlag, fra repositories og fra databaser, hvorefter vi behandler posterne og gør dem søgbare i DTU Findit - https://findit.dtu.dk . Der er desuden en del satellitopgaver og supplerende systemer omkring kerneopgaven: At tilbyde den optimale adgang for DTU’s forskere og studerende til forskningslitteratur fra hele verden.

Som ny kollega i teamet vil du primært beskæftige dig med udvikling og vedligeholdelse af det digitale bibliotek, DTU Findit, og relaterede moduler.

Om DTU Bibliotek

DTU Bibliotek er universitetsbibliotek for Danmarks Tekniske Universitet, DTU, samt nationalt center for teknisk og videnskabelig information.

DTU Biblioteks mission tager afsæt i Open Science. Målet er at synliggøre DTU’s forskning og uddannelse samt sikre, at DTU åbent og transparent udnytter og nyttiggør videnskabelig information.

Hvad tilbyder vi

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og hvor der ikke er langt fra den gode idé til handling – og hvor innovation er et nøgleord. DTU Bibliotek har en uformel omgangsform og en dagligdag præget af samarbejde på tværs og den optimale udnyttelse af hinandens faglighed og ekspertise. Som medarbejder på DTU Bibliotek vil du have ca. 45 engagerede kolleger. Vi lægger stor vægt på faglig udvikling, høj trivsel og arbejdsglæde i det daglige. Der er mulighed for hjemmearbejde under hensyntagen til opgaver samt sammenhængskraft og udvikling gennem det fysiske møde.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enten overenskomst for Akademikere i Staten (AC), LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste eller anden relevant overenskomst.

Vi ønsker stillingen besat pr. 1. marts 2026 eller snarest derefter.

Arbejdsstedet er DTU Lyngby campus.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 7. januar 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lise Ingemann Mikkelsen, mobil 9351 0794, e-mail: limik@dtu.dk . Læs mere om DTU Bibliotek på www.bibliotek.dtu.dk .

Ansættelsessamtaler planlægges gennemført i uge 3 og 4 2026.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, race, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Kildehistorik
Vurderet den: N/A
Se om Kaoz.dk er noget for dig — på 2 minutter
Matchscore, stack-indsigt og alerts på dev-jobs. Uden støj.
  • Fjern dubletter og irrelevante opslag
  • Se tech-stack & krav med det samme
  • Få matchscore baseret på din profil

LinkedIn-sync er valgfri (kan tilføjes efter oprettelse)

Se åbne jobs →

Gratis · Ingen spam · Slet når som helst